Typiske fejl i procentregning
Procent ser enkelt ud, men nogle fejl går igen. Her er de mest almindelige, og hvordan du regner rigtigt.
1. En stigning og et fald på samme procent udligner ikke hinanden
Stiger et tal 20 % og falder derefter 20 %, ender du under udgangspunktet. Faldet regnes af det større tal.
100 × 1,20 = 120
120 × 0,80 = 96
Det omvendte gælder også: efter et fald på 20 % skal tallet stige 25 % for at komme tilbage, fordi 80 × 1,25 = 100.
2. Procenter lægges ikke sammen
To rabatter på 20 % og 10 % giver ikke 30 % rabat. Den anden rabat gives af den allerede nedsatte pris.
0,80 × 0,90 = 0,72
Du betaler 72 % af prisen, så den samlede rabat er 28 %.
På samme måde giver to stigninger på 10 % en samlet stigning på 21 %, ikke 20 %.
3. Moms trækkes ikke fra med 25 %
Momsen i Danmark er 25 % af prisen uden moms. Vil du finde prisen uden moms, skal du dele med 1,25, ikke trække 25 % fra.
Rigtigt: 1.000 / 1,25 = 800 kr.
Forkert: 1.000 × 0,75 = 750 kr.
Momsen udgør derfor 20 % af en pris med moms.
4. Procent og procentpoint blandes sammen
Når en rente går fra 2 % til 3 %, er den steget 1 procentpoint eller 50 %, men ikke 1 %. Læs mere om procentpoint.
5. Der deles med det forkerte tal
En ændring i procent regnes altid i forhold til udgangspunktet, altså tallet før. Går en pris fra 80 til 100 kr., er stigningen 20 / 80 = 25 %. Deler man med 100, får man 20 %, som er faldet den anden vej.
6. Små udgangspunkter giver store procenter
Stiger et antal fra 1 til 3, er det en stigning på 200 %, selvom forskellen kun er 2. Ved små tal er det ofte mere ærligt at nævne selve tallene sammen med procenten.
7. Nul og negative tal
En ændring fra 0 kan ikke angives i procent, fordi man ikke kan dele med 0. Angiv i stedet forskellen.
Med negative tal skal procenten læses med omtanke. Går et underskud fra -50 til -25, er tallet blevet større, og beregneren viser det som en stigning på 50 % regnet af størrelsen på udgangspunktet. Skifter et tal fra plus til minus, bliver faldet større end 100 %.